GUNS: Grænseoverskridende Undervisning i Nordiske Skoler Spørgsmål til afklaring samt ideudvikling (brainstorm) i de nationale grupper 1.Partnerskab og organisation a)Hvordan vurderes partnerskabet som det ser ud nu? (Skal der flere partnere med i projektet?) b)Hvordan skal projektet styres nationalt og tværgående? (leadpartneropgaver, ledelsesgruppe, nationale koordinationsgrupper) c)Hvad er skolernes rolle i projektet og hvad er UC-ernes rolle i projektet? 2.Budget og finansieringsstrategi a)Hvordan vurderes ambitionsniveauet på 2,5 mil Euro b)(Kan partnerne bidrage med de 50 % medfinansiering? c)Er fordelingen mellem kommuner og UC-er den rigtige? ( 50/50 på aktivitetsniveau) d)Skal vi vælge et dansk/svensk ÖKS projekt med norske samarbejdspartnere eller afvente flere midler til norsk deltagelse i et samlet interreprojekt? 3.Projektets overordnede formål a)Hvad bør være projektets overordnede formål? a.Skandinavisk tradition (ex. Design) att samarbeta och co-create, medbestæmmande b.IT mognad och datortæthet, ligger høgt, anvønda det som ett spjutspetsprojekt, det ær nu vi har førsprånget c.Anvænda varandras spetskompetenser inom fagen språk och matematik 4.Faglige udviklingsmål dansk/svensk/norsk a)Hvad er den grænseoverskridende merværdi for et samarbejde om modersmålene dansk/svensk/norsk? b)Hvilke aktiviteter kan man samarbejde om i et lærersamarbejde om modersmål og på hvilket klassetrin? 5.Faglige udviklingsmål for matematik a)Hvad er den grænseoverskridende merværdi for et samarbejde om matematik? a.Matematikfærståelsen i sverige har gått ner i.Grænsøverskridande arbete i matematik-vilka effekter kan vi førvønta oss? ii.Arbeta med matematik genom språket iii.Identifiera vilka skilnader det finns inom matematikområdet samt anvænda dessa skillnader før att højja varandra. iv.Idenfifiera styrkeområden och på så sætt uveckla varandras ’svaga’ områden v.Lærarutbyte.-rorlig arbetsmarknad før pedagoger vi.Moderniserad lærarutbildning med hjælp av nordiskt samarbete vii.Matchade skolsystem och læra av varandra-stærka en nordisk profil viii.Matematiken har en universellt førenande effekt æven før de utomnordiska eleverna i klassrummen ix.Vi revolutionerar synen på vad matematik ær-bort från rætt och fel-argument: vi ær redan långt framme, bort från mekanisk ræknande, grogrund att gå ænnu løængre genom det nordiska samarbetet x.Flexiblet tænkande att viktigare , bort från gamla strukturer b)Hvilke aktiviteter kan man samarbejde om i et lærersamarbejde om matematik og på hvilket klassetrin? 6.Fagene geografi, historie og samfundsfag a)Hvad er det grænseoverskridende perspektiv ved et samarbejde om disse fag? b)Hvilke konkrete aktiviteter og hvilket klassetrin skulle evt. med? 7.Faglige udviklingsmål for arbejdet med inklusion a)Hvad er den grænseoverskridende merværdi ved et samarbejde om inklusion? a.Slæpp bøckerna-øppen problemløsning i samarbete oberoende av kunskapsnivå b.Øppen typ av problemløsning har visat sig vara bættre før att uppnå lærandemål æven før lågpresterande eleverna c.PISA mætningen som visar att de nordiska lænderna ligget høgt på problemløsning skapar førutsættningar før oppen problemløsningen øver grænserna d.Fler lær sig mer-genom att identifiera skillnaderna och læra av varandras best practice e.Att anvænda flera olika tekniska verktyg før att nå fler f.Från individuellt arbete till Individanpassad collaborative learning med hjælp av IKT g. b)Hvilket aktiviteter skulle man arbejde med på lærer og på forskerniveau? c)Har vi erfaringer med teknologier som kan støtte elevernes indbyrdes samarbejde (bl.a. i forhold til problemer med at forstå hinandens sprog)? 8.Tværgående faglige, pædagogiske og didaktiske perspektiver? a)Hvordan kan vi styrke og udvikle et fælles nordisk perspektiv på IT integration i fagene? b)Andre overordnede pædagogiske og didaktiske projektideer? 9.Organisatoriske udviklingsmål a)Hvordan kan vi udvikle konkrete samarbejdsmodeller mellem faglærere på tværs af de tre lande? b)Hvordan kan vi udvikle implementeringsmodeller for en hel skole? (skoleudvikling) c)Hvordan kan vi udvikle implementeringsmodeller for en hel kommune? d)Hvordan kan vi formidle projektets resultater udover de tre kommuner?
Spørgsmål til afklaring samt ideudvikling (brainstorm) i de nationale grupper
1. Partnerskab og organisation
a) Hvordan vurderes partnerskabet som det ser ud nu? (Skal der flere partnere med i projektet?)
b) Hvordan skal projektet styres nationalt og tværgående? (leadpartneropgaver, ledelsesgruppe, nationale koordinationsgrupper)
c) Hvad er skolernes rolle i projektet og hvad er UC-ernes rolle i projektet?
2. Budget og finansieringsstrategi
a) Hvordan vurderes ambitionsniveauet på 2,5 mil Euro
b) (Kan partnerne bidrage med de 50 % medfinansiering?
c) Er fordelingen mellem kommuner og UC-er den rigtige? ( 50/50 på aktivitetsniveau)
d) Skal vi vælge et dansk/svensk ÖKS projekt med norske samarbejdspartnere eller afvente flere midler til norsk deltagelse i et samlet interreprojekt?
3. Projektets overordnede formål
a) Hvad bør være projektets overordnede formål?
a. Skandinavisk tradition (ex. Design) att samarbeta och co-create, medbestæmmande
b. IT mognad och datortæthet, ligger høgt, anvønda det som ett spjutspetsprojekt, det ær nu vi har førsprånget
c. Anvænda varandras spetskompetenser inom fagen språk och matematik
4. Faglige udviklingsmål dansk/svensk/norsk
a) Hvad er den grænseoverskridende merværdi for et samarbejde om modersmålene dansk/svensk/norsk?
b) Hvilke aktiviteter kan man samarbejde om i et lærersamarbejde om modersmål og på hvilket klassetrin?
5. Faglige udviklingsmål for matematik
a) Hvad er den grænseoverskridende merværdi for et samarbejde om matematik?
a. Matematikfærståelsen i sverige har gått ner
i. Grænsøverskridande arbete i matematik-vilka effekter kan vi førvønta oss?
ii. Arbeta med matematik genom språket
iii. Identifiera vilka skilnader det finns inom matematikområdet samt anvænda dessa skillnader før att højja varandra.
iv. Idenfifiera styrkeområden och på så sætt uveckla varandras ’svaga’ områden
v. Lærarutbyte.-rorlig arbetsmarknad før pedagoger
vi. Moderniserad lærarutbildning med hjælp av nordiskt samarbete
vii. Matchade skolsystem och læra av varandra-stærka en nordisk profil
viii. Matematiken har en universellt førenande effekt æven før de utomnordiska eleverna i klassrummen
ix. Vi revolutionerar synen på vad matematik ær-bort från rætt och fel-argument: vi ær redan långt framme, bort från mekanisk ræknande, grogrund att gå ænnu løængre genom det nordiska samarbetet
x. Flexiblet tænkande att viktigare , bort från gamla strukturer
b) Hvilke aktiviteter kan man samarbejde om i et lærersamarbejde om matematik og på hvilket klassetrin?
6. Fagene geografi, historie og samfundsfag
a) Hvad er det grænseoverskridende perspektiv ved et samarbejde om disse fag?
b) Hvilke konkrete aktiviteter og hvilket klassetrin skulle evt. med?
7. Faglige udviklingsmål for arbejdet med inklusion
a) Hvad er den grænseoverskridende merværdi ved et samarbejde om inklusion?
a. Slæpp bøckerna-øppen problemløsning i samarbete oberoende av kunskapsnivå
b. Øppen typ av problemløsning har visat sig vara bættre før att uppnå lærandemål æven før lågpresterande eleverna
c. PISA mætningen som visar att de nordiska lænderna ligget høgt på problemløsning skapar førutsættningar før oppen problemløsningen øver grænserna
d. Fler lær sig mer-genom att identifiera skillnaderna och læra av varandras best practice
e. Att anvænda flera olika tekniska verktyg før att nå fler
f. Från individuellt arbete till Individanpassad collaborative learning med hjælp av IKT
g.
b) Hvilket aktiviteter skulle man arbejde med på lærer og på forskerniveau?
c) Har vi erfaringer med teknologier som kan støtte elevernes indbyrdes samarbejde (bl.a. i forhold til problemer med at forstå hinandens sprog)?
8. Tværgående faglige, pædagogiske og didaktiske perspektiver?
a) Hvordan kan vi styrke og udvikle et fælles nordisk perspektiv på IT integration i fagene?
b) Andre overordnede pædagogiske og didaktiske projektideer?
9. Organisatoriske udviklingsmål
a) Hvordan kan vi udvikle konkrete samarbejdsmodeller mellem faglærere på tværs af de tre lande?
b) Hvordan kan vi udvikle implementeringsmodeller for en hel skole? (skoleudvikling)
c) Hvordan kan vi udvikle implementeringsmodeller for en hel kommune?
d) Hvordan kan vi formidle projektets resultater udover de tre kommuner?